Sov dig til en succesfuld karriere
Ja, den er god nok…
Du kan faktisk sove dig til en succesfuld karriere – din søvnkvalitet har i hvert fald stor betydning for din arbejdsindsats og overskud i professionelle sammenhænge. Er du interesseret i at kende til sammenhængen mellem søvn og karriereliv, så skal du læse hele artiklen. Det er nemlig et emne, som alle arbejdsdygtige danskere, såvel lønmodtagere som selvstændige, bør sætte sig ind i.
Sådan påvirker søvnmangel din karriere
Søvnmangel er ikke noget, man bør spøge med.
Det kan nemlig have en lang række mere eller mindre alvorlige konsekvenser at sove for lidt. Din mangel på søvn kan påvirke…
- Hukommelsen
- Humøret
- Arbejdsindsatsen og effektiviteten
- Stressniveauet
- Immunforsvaret
Sover du ikke nok, så vil du formentlig kunne mærke det på din hukommelse, humør og stressniveau. Dette vil helt naturligt gå ud over dit arbejde og dermed din karriere. Det påvirker ikke kun dig, men også dine kollegaer, idet de formentlig er afhængige af din arbejdsindsats. Det kan i værste fald føre til en fyring, hvis du ikke møder frisk og motiveret op hver dag. Skulle det ske, kan du få brug for din a-kasse, som kan støtte dig økonomisk, med dagpenge. Du kan typisk også få juridisk hjælp gennem a-kassen eller fagforeningen.
Man kan med rette tale om søvnmangel, ifald man sover mindre end anbefalet. Det reelle søvnbehov kan variere fra person til person, men en udbredt tommelfingerregel går på, at man skal sove mindst 7-8 timer hver nat. Spørg evt. din læge til råds, hvis du er i tvivl om, hvor meget søvn du har brug for. Dog er du som regel den, som kan komme med det mest nøjagtige svar på dette spørgsmål.
Fire forslag til den gode nattesøvn
- Skab et sundt sovemiljø – Et soveværelse skal helst være både mørkt og køligt. Derudover er det vigtigt, at man under sig selv den bedste boksmadras og ikke mindst noget behageligt sengetøj. Er du meget sart, hvad lys og lyd angår, så bør du også investere i ørepropper og en sovemaske. Slutteligt vil vi råde dig til kun at bruge soveværelset som soveværelse – altså kun til søvn og evt. sex.
- Kvit aftenkaffen – En kop kaffe og et stykke kage slår aldrig fejl – dog bør det ikke indtages om aftenen. Generelt bør man undgå at drikke kaffe og andre koffeinholdige drikke kort før sengetid. Et godt råd er at undgå koffein efter kl. 18:00. Det gælder i øvrigt også for rygning og alkohol, som ligeledes kan ødelægge nattesøvnen.
- Hold din krop i gang – Hvad har kroppen og søvnen med hinanden at gøre? De to ting har meget med hinanden at gøre. Hyppig motion gavner nemlig både fysikken og psyken. Det bør være grund nok til at sætte tid af til den daglige motion. Mangler du motivation? Så meld dig ind i et fitnesscenter og alliér dig med en personlig træner.
- Gå ikke sulten i seng – Man skal hverken gå sulten eller propmæt i seng. Ergo kan du med fordel indtage lidt mad inden sengetid, men ikke så meget, at du føler dig oppustet og utilpas.
Hvad gør du for at bevare en god nattesøvn? Du kan med fordel inspirere dine venner og kollegaer til at gøre det samme, ifald det fungerer for dig.